Tæppefliser i geometrisk kulør

Specialopgave til virksomhed i Estland viser, hvad kreativ brug af tæppeflise-kollektionen Sebastian Wrong fra Fletco kunne præstere

– Fletco kom i 2015 i betragtning til et højt profileret projekt i Estland via vores distributør, nemlig softwareudviklingsvirksomheden Playtech. Projektet var yderst interessant for os, da det var et projekt, hvori vi kunne være med til at skabe et moderne gennemgående design i fællesskab med vores distributør og arkitekten, fortæller Jesper Dalbjerg, regional manager hos Fletco.

Fletco blev præsenteret for arkitektens ideer, og valget af produkt faldt på Sebastian Wrong kollektionen. Sebastian Wrong er en tæppeflisekollektion, der består af ni forskellige geometriske former, og som kan fås i 18 forskellige farver. Flere af formerne kan sammensættes, så de giver forskellige mønstre, og andre kan være med til at give en flot 3D-effekt til gulvet.

– Arkitekten ville skabe noget unikt, og qua vores kollektion med specielle former og skarpe farver var vi et godt match. Fletco har flere gange brugt dette projekt som arbejdscase til at vise og forklare vores mange designmuligheder for kunder og arkitekter, samt til at vise hvor stor en effekt et gulv kan have et i moderne kontorskab, fremhæver Jesper Dalbjerg.

Fletco leverede i 2016 i alt 2670 kvm af den specielle trekantede flise i fem farver, hvoraf majoriteten var sort og blå.

Foto: Sebastian Wrong er en tæppeflisekollektion, der består af ni forskellige geometriske former og som kan fås i 18 forskellige farver.