Designfrihed i mexicansk restaurant

Urbant, smart, med kant og alligevel tro mod sine mexicanske rødder: Taquito’s uden for Halifax, UK, fik indretning med ægte wow-faktor

Urbant, smart, med kant og alligevel tro mod sine mexicanske rødder: Taquito’s uden for Halifax, UK, fik indretning med ægte wow-faktor takket være kreativ brug af LVT-gulve

Taquito’s Restaurant, Tapas & Tequila Bar er en ny mexicansk restaurant med 76 pladser i West Vale nær Halifax i England. Stedet er det seneste i en række nye sofistikerede gå-i-byen-steder, som er åbnet i West Vale – og hver af dem har nydt godt af visionerne fra den lovende interiørdesigner Vanessa Thornton, ejer af Vanessa Thornton Interiors.

Taquito’s ejer købte lokalerne i august 2018 og kontaktede Vanessa for at få hjælp til at skabe det rette interiør. Bygherre ønskede, at Taquito’s skulle være urbant, smart, med kant og tro mod den mexicanske følelse. Restauranten skulle ikke ligne en kæde, og der skulle være en meget stærk identitet, noget unikt og rigtig wow-faktor.

Stort forarbejde

Vanessa Thornton lavede fra starten en masse research for at kunne sammensætte den rigtige indretning. Gulvene var en væsentlig faktor for stemningen: Det skulle være stilfuldt og overdådigt, arbejde sammen med designtemaerne, men også passe til formålet og være slidstærkt og praktisk. Hun kontaktede Altro, og de anbefalede luksusvinylfliser.

Prisvindende indretning

Herefter valgte parterne det modulopbyggede gulvsystem Altro Ensemble™, som udgør næste generation af luksusvinylfliser (LVT). Fra ensfarvede planker til geometriske mønstre i forskellige størrelser og teksturer giver Altro Ensemble frihed til at designe luksusgulve til kommercielle indendørsområder.

Samtidig leverer Altro Ensemble 15 dB trinstøjsreduktion og komfort under fødderne takket være gulvets 2,6 mm tykkelse, så det også bidrager til et behageligt lydmiljø og gode rammer for gæster såvel som medarbejdere.

Alle aspekter ved løsningen har Vanessa Thornton Interiors udnyttet til fulde, og derfor er projektet netop blevet tildelt Altro Design Recognition Award.

Foto:Mexicansk restaurant med luksusvinylfliser, der ud over at være slidstærke også kan designes.