Ege: Cradle to Cradle-certificeret sortiment på mindre end 5 år

Med 18 Cradle to Cradle-certificeringer, og 110 certificerede produkter er Ege Carpets helt i front

Medd opnåelsen af 18 Cradle to Cradle-certificeringer, og herunder 110 certificerede produkter, placerer Ege Carpets sig helt i front af alle virksomheder i verden. Tæppeproducenten er nu den virksomhed, der på verdensplan har opnået flest certificeringer på mindre end 5 år, og ingen andre er gået fra 0 certificerede produkter til et 100% Cradle to Cradle-certificeret sortiment på så kort tid. På tværs af alle lande og industrier er Ege Carpets indehaver af 4. flest Cradle to Cradle-certificeringer.

Adm. direktør for Ege Group, John Vestergaard, er netop blevet udnævnt til næstformand i regeringens klimapartnerskab for produktionsvirksomheder, som er ét af 13 partnerskaber til sikring af erhvervslivets bidrag til 70% nedbringelse af Danmarks CO2-udslip inden 2030. Udnævnelsen til regeringens direkte talerør kommer i kølvandet på en række interessenters øgede fokus på Ege Carpets bæredygtigheds- arbejde. Et fokus, der er baseret på virksomhedens opnåelse af et 100% Cradle to Cradle-certificeret produktsortiment.