Skader på EPS-betongulve efter forkert brug

Gulvbranchen har fået flere henvendelser fra bekymrede gulventreprenører efter mediernes omtale af skader på EPS-betongulve

Gulvbranchen har fået flere henvendelser fra bekymrede gulventreprenører efter mediernes omtale af skader på EPS-betongulve. Men følger du anbefalingerne i producenternes datablade, er der ingen grund til bekymring. Et nyt Byg-Erfa-blad om EPS-beton er netop udgivet

Flere og flere entreprenører bruger EPS-beton som undergulv for et cementbaseret afretningslag, og Teknologisk Institut er begyndt at se nogle problemer i form af sætningsskader, buler og revner i gulvkonstruktioner. Der findes i dag ingen standarder for produktet, og du skal være opmærksom på, at de kendte betonstandarder ikke gælder for denne type EPS-betoner. så den eneste støtte, du har, er producenternes forskrifter.

– Skaderne skyldes i langt de fleste tilfælde, at produktet er brugt forkert, at producenternes blandeforskrifter (særligt vand-cementtallet) og blande-tider ikke overholdes. Det resulterer i fugt- og styrkeproblemer, men vi ser også skader, der skyldes, at forholdene på pladsen ikke opfylder producenternes forskrifter. Skaderne er fortrinsvis opstået, fordi produktet er brugt forkert, er blevet udsat for regn eller dryp, inden det er hærdet, er blevet udsat for en for høj eller lav temperatur og træk, siger Torben Hessing-Olsen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Er der for lidt cement i EPS-betonen, vil der være en risiko for langtidsdeformationer. De ses som mindre sætninger ved fodpaneler og ujævnheder i overfladen. Til boliger anbefales et cementindhold på 100 kg/kbm eller mere.

Luft under fodpaneler kan også skyldes en for tidlig slibning af afretningslaget. Ved udtørringen af afretningslaget vipper afretningslaget lokalt op langs vægge pga. forskellig udtørring i toppen og bunden af laget. Efter endt slibning og udtørring falder afretningslaget delvist på plads igen med luft under fodpanelet. Det kan også imødegås ved at bruge produkter med tilsætningsstoffer, der begrænser krumningseffekten.

EPS-beton har været brugt siden 1996 i Danmark. Pumpbar EPS-beton (ekspanderet polystyren) findes i to forskellige typer: En blanding af cement med tilslag af polystyrenkugler og vand, der evt. er tilsat et tilsætningsstof, som får cementen til at binde på polystyrenkuglerne. Og en blanding af et mineralsk bindemiddel på cementbasis med tilslag af EBS-kugler eller et uspecificeret bindemiddel. BYG-ERFA- bladet og denne artikel omhandler alene den førstnævnte type.

Sådan undgår du skader

For at undgå skader i de overliggende gulvbelægninger er det vigtigt at bruge det helt rigtige forhold imellem vand og cement/bindemiddel, og at blandetiden er tilstrækkelig lang, så polystyrenkuglerne bliver ordentligt fugtet. Desuden må EPS-beton forud for hærdningen ikke udsættes for regn eller dryp under byggeriet, da der er så vil være risiko for, at det mister styrke. Også lave og høje temperaturer samt træk kan føre til mindre styrke, så der kommer revner i det færdige gulv eller sætninger ved fodpanelerne.

Fugtindholdet i EPS-beton inden udlægningen af afretningsindholdet er ligeledes afgørende for at undgå skader. Vær opmærksom på, at udtørringen af afretningslaget forsinkes, hvis EPS-betonen ikke er tør, og at tykkelsen af afretningslaget også skal overholde producenternes specifikationer. Fugtmåling af EPS-beton kan kun gøres ved at udtage en prøve, som efterfølgende analyseres. Prøven skal tages som en søjle i hele lagtykkelsen.

– Skaderne viser sig ofte først, når gulvet er taget i brug og bliver belastet. EPS-gulve kan være en god løsning, men det er altafgørende, at anbefalingerne af recepten og blandetiden følges. Også derfor er det særlig vigtigt, at følge producenternes forskrifter fra start frem for at skulle udbedre skaderne, når byggeriet er taget i brug, siger Torben Hessing-Olsen.

Faktabokse:

Tjekliste for brug af EPS-beton

• Kontrollér om databladet svarer til belastningsklassen/styrken. Databladet skal minimum indeholde produktets cement-/limlindhold, styrke og deformationsegenskaber 1.

• Opstil kontrolplan med krav til cement/limindhold og vandtilsætning.

• Sikr blandetid på minimum to minutter eller dokumentation for, at blandetiden er tilstrækkelig.

• Kontrollér at EPS-produktet har den oplyste styrke 2 på pladsen. Det vil normalt kunne ske ved at udstøbe forme på 23 x 23 cm under udførelsen/lægningen af EPS-betonen. Trykprøves på laboratoriet.

• Kontrollér at temperatur på underlag og i luft ved udlægning og i hærdeperioden er min. 10 °C. Opsæt eventuelt loggere.

• Sikr tørretid – gulvet må først betrædes efter et til to modenhedsdøgn.

• Kontrollér fugt i den udlagte EPS-beton (hele lagtykkelsen) inden udlægning af afretningslaget, minimum en prøve pr. dag/dagsproduktion.

• Kontrollér overfladen på EPS-betonen for løse polystyrenkugler/smuldring inden udlægning af afretningslaget.

• Evt. slutkontrol kan ske ved prøvebelastning af gulvet inden lægning af gulvbelægningen.

Fakta om Byg-Erfa

Byg-Erfa er en selvstændig og uafhængig organisation, der virker efter retningslinjer, som er udstukket af Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Molio og Forsikring & Pension.

Byg-Erfa indsamler, bearbejder og formidler byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis og forskning. Erfaringsformidlingen er især rettet til professionelle i byggeriet såsom projekterende, rådgivende og tilsynsførende arkitekter, ingeniører, konstruktører, håndværkere, entreprenører m.fl. Formidlingen sker primært gennem erfaringsblade forfattet af eksterne eksperter. Erfaringsbladene kvalitetssikres og valideres af Byg-Erfas teknikergruppe. Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ”alment teknisk fælleseje”.

Byg-Erfa blev etableret i 1977 og blev i 2002 omdannet til en fond med egen bestyrelse.

Foto: Nedbrudt gulvbelægning som følge af løse EPS-kugler. Foto: Teknologisk Institut.