Vinylserie i nordisk lys

Forbo Flooring opgraderer vinylserien Nordstar med 30 nye ftalatfrie designs inspireret af nordens naturlige lys

De nye homogene vinyler i Nordstar er inspireret af det helt særlige nordiske lys og har en farvepalet, der trækker referencer til de naturlige elementer i skandinavisk natur. Designet spænder fra det kontrastfyldte og marmorerede til det mere diskrete og næsten ensfarvede. Alle produkterne i Nordstar-kollektionen er 100 procent fri for ftalater. Nordstar består af de tre underkollektioner Lumina, Element og Galaxy med hvert sit unikke udtryk.

De 12 nye medlemmer i underkollektionen Lumina er alle holdt i smukke, klare farver og et mønsterbillede med svag marmorering. Vinylerne i Lumina-kollektionen er næsten ensfarvede og kommer i en farvepalet, der spænder fra støvede nuancer af grå til blå, grønne og gule pasteller.

Foto: Ved at mikse forskellige farver i Galaxy-kollektionen kan du skabe et unikt mønster i gulvet. De transparente granulatelementer i vinylet giver liv og dybde til gulvet.

De farverige varianter egner sig godt til professionelle miljøer, undervisningssektoren eller detailhandlen, hvor der er brug for at opdele store rum i mindre enheder. Her kan de forskellige farver bruges til at bryde større flader og fremhæve bestemte elementer.

Galaxy-kollektionen er holdt i sofistikerede og neutrale farver med et retningsfrit mønster fra de transparente granulatelementer. Det marmorerede udtryk giver en følelse af dybde i gulvet og skaber en spektakulær 3D-effekt.

Alle de nye vinyler i Nordstar er homogene vinyler, hvilket er ekstra velegnet til vådrum og særligt krævende miljøer som sengestuer, plejehjem og hospitaler, hvor der er meget trafik og slid fra hårde rengøringsmidler.

Topfoto: Element-designet passer perfekt ind i lægehusets reception, hvor det slidstærke gulv vedbliver at se flot ud. Gulvets lyse nuancer hjælper desuden til at spare på energien, da det reflekterer det naturlige lysindfald.