Skrappere regler om PCB-holdigt affald på vej

Gulventreprenører skal være på vagt over for PCB-holdigt byggeaffald fra rester af gammelt lim, fuge- og klæbemasse samt maling

Miljøstyrelsen forventes med udgangen af i år at komme med en ny bekendtgørelse, som fastslår, at alt PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald, uanset hvor lille koncentrationen er, fremover betegnes som forurenet. Det betyder, at reglerne for anmeldelse, lagring, genanvendelse og bortskaffelse skærpes.

I 75 pct. af vores bygninger fra 1950 til 1977 forekommer PCB i koncentrationer, så det skal destrueres, fastslår en kortlægning foretaget af Cowi og Grontmij for Energistyrelsen. I alt viser kortlægningen, at der findes imellem 17 og 87 tons PCB i vores bygninger, hvoraf0,1 og 2 tons skønnes at være i gulvmassen.

Når du som gulventreprenør skal renovere gulve i bygninger fra perioden 1950-77, skal du være særlig på vagt, når du skal bortskaffe gamle rester af lim, klæbemiddel, fugemasse og maling. Det er netop i de materialer, at PCB kan findes, viser en kortlægning udført for Energistyrelsen. Men PCB kan også sagtens være i selve gulvbelægningen, da PCB’en har den egenskab, at det bevæger sig fra et materiale til et andet. F.eks. kan det være vandret fra fugemasse til beton eller fra lim til linoleum. Så selvom der ikke er anvendt PCB i produktionen af gulvbelægningen, kan stoffet alligevel være i materialet.

PCB er bygherrens ansvar

PCB identificeres i første omgang ud fra bygningens alder, ved visuel gennemgang af mulige kilder og ved faktisk måling af relevante byggematerialer og i indeluften.

– Det er bygherres ansvar at vurdere om en bygning, der står over for nedrivning eller renovering, indeholder PCB, og i givet fald få konstateret hvor stor koncentrationen er. Er bygningen opført i perioden fra 1950 til 1970, hvor det sundhedsskadelige stof blev brugt i produktionen af bygningsmaterialer, og er gulvet på mere end 10 kvadratmeter, eller du producerer mere end 1 ton affald, skal bygherre udfylde et screeningsskema. Kan han ikke svare nej til alle spørgsmål, skal der foretages en analyse på et laboratorium. Koncentrationen af PCB bestemmer, hvordan bygningsaffald skal håndteres. Om det skal destrueres på et forbrændingsanlæg, deponeres, genbruges eller genanvendes. Analysen skal ske, inden gulventreprenøren går i gang med at fjerne gulvbelægningen, siger Simon Stig-Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri.

Kortlægningen af forekomsten af PCB har ikke kunnet konstatere, om stoffet i de udtagne prøver fra gulve kommer fra lim, maling, klæbemasse, fugemasse eller skyldes forurening af indeklimaet fra andre PCB-holdige bygningsmaterialer. Gulvbranchens linoleumsleverandører har imidlertid slået fast, at der ikke er anvendt PCB i produktionen af gulvbelægning. SBi peger dog på i en anvisning, at stoffet bl.a. har været anvendt i produktionen af gulvbelægning af fabrikatet Acrydur.

PCB-holdigt affald håndteres efter koncentration

Bygge- og anlægsaffald med PCB er inddelt i farligt affald eller ikke-farligt affald efter koncentrationen af PCB i affaldsmængden. EU har fastlagt, at affald med en koncentration på mere end 50 mg pr. kg er farligt affald, og skal destrueres på et godkendt forbrændingsanlæg eller deponeres.

Affald med en koncentration over 1 mg pr. kg må ikke deponeres på anlæg for deponering af inert affald. Mens affald på ca. 0,1 – 50 mg PCB pr. kg bør destrueres på godkendt forbrændingsanlæg, men kan deponeres, hvis det er svært at håndtere (f.eks. beton).

Cowi og Grontmij har samlet analyseret 200 prøver af gulvbelægninger, dvs. linoleum, vinyl, kork, klæbet gulvtæppe og lim til montering, skridsikre gulvbelægninger og selvnivellerende gulvmasser. Der blev fundet gulvmasser med mere end 500 mg. pr. kg i alle bygningstyper. Gulvmasser med mere end 2.500 mg. pr., kg blev fundet i to én- og tofamiliehuse, to offentlige institutioner og en etageejendom – i alle tilfælde i kældre (svarende til ca. 1,5 pct. af alle bygninger). Prøverne indeholdt dog typisk både gulvmassen og den overliggende maling, og PCB’en kan i et vist omfang stamme fra malingen. Alle øvrige prøver af gulvmasse var under 50 mg/kg.

COWI’s kortlægning konkluderer, at sammenlignet med maling og fugemasse er hyppigheden af prøver af gulvbeklædning med > 50 mg. PCB pr. kg. relativt begrænset i forhold til, at der er udtaget og analyseret i alt 200 prøver.

PCB i de undersøgte gulvmaterialer stammer derfor efter stor sandsynlighed fra klæber, maling, lim eller fugemasse eller fra PCB-forurening af indeklimaet fra andre bygningsdele.

Ønsker videncenter

Dansk Byggeri arbejder på at få etableret et videncenter om affaldshåndtering og viden om miljøfarlige stoffer og materialer i byggeriet. Med en støtteerklæring fra Miljøstyrelsen har organisationen søgt fondsmidler til et uvildigt videncenter, som kan vejlede alle parter i byggeprocessen om blandt andet miljøfarlige stoffer og genanvendelse.

Vi har fået seks millioner kroner og er dermed halvt i mål for at kunne etablere videncenteret, siger Simon Stig-Gylling.

Find vejledning og læs mere om PCB på www.danskbyggeri.dk

Foto: 90 pct. af alle gulvlæggere arbejder med renovering eller udskiftning af gulve i byggeri fra 1950-77, der indeholder PCB.

Fakta om PCB og bygningsaffald

I Danmark producerer vi tilsammen ni millioner tons affald om året. Heraf udgør bygge- og anlægsaffald 2.663.448 tons, hvilket svarer til knapt en tredjedel af den samlede affaldsmængde. PCB-holdige produkter og PCB-holdigt affald skal håndteres korrekt, så vi undgår at sprede stoffet til mennesker og miljø.

PCB (forkortelse for poly-chlorerede biohenyler) er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. PCB er sundhedsskadeligt men medfører ikke akut sygdom ved kortvarig udsættelse for stoffet. Ved gentagen eller langvarig udsættelse for høje værdier er der set skader på hud og forplantningsevne. Herudover er langtidsophobningen af PCB sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskkirtel, immunapparat og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB for at være kræftfremkaldende.

PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og ved hudkontakt med PCB-holdige materialer. Fødevarer er den største kilde til PCB i kroppen for befolkningen som helhed og stammer fra forureningen af miljøet fra byggeriet og elektronik.
I perioden fra 1950 og frem til 1977, hvor PCB blev forbudt, blev PCB brugt i byggematerialer som f.eks. fugemasse og termoruder frem til 1977 og i industrien f.eks. i elektrisk udstyr frem til 1986.