Et helt nyt sprog med tæpper

Et samarbejde mellem Interface og landets førende gulv­entreprenører understreger de tekstile belægningers moderne designsprog

At formidle værdier og budskaber er ofte en del af arkitekturens og indretningens opgave. Dermed styrkes brands, virksomheder og samfund.

Det har Inbogulve, som er fællesorganisationen for 28 landsdækkende gulvspecialister, taget bestik af i samarbejde med producenten Interface. Baggrunden er også den fortsatte udvikling af modulære tæppefliser, som Interface har tilgjort til et speciale.
Et resultat er den nye kollektion ‘Skinny Planks’, som byder på helt nye moduler i målet 25 × 100 cm og i en geometri i harmoni med de kendte Interface kvadrater 50 × 50 cm.

- I de virksomheder, som forstår værdien af stærke, kreative interiører, kan der være behov for nye udtryksmidler, for fleksibilitet og for alsidighed, lyder det fra Carsten Mehl, produktansvarlig i Inbogulve, i anledning af introduktionen af Skinny Planks. Med de nye formater kan man skabe ‘rum-i-rummet’ effekter og understøtte udfoldelsesmulighederne på arbejdspladsen.

Skinny Planks fås i mange designvarianter, f.eks. fra den seneste Interface-kollektion Human Nature, hvor naturen er inspirationskilden. En mulighed er også Walk the Plank, hvor designet kombinerer træets smukke udseende med tæppets gangkomfort og bløde akustik.

Og så er der et lavt installationsspild og tilbud om nemme og hurtige ændringer i den modulære opbygning, hvis der spildes og slides – og uden tabt arbejdstid, fordi man kan installere fliser, mens arbejdspladserne holdes i gang.

Tæppefliserne er fremstillet af genbrugsfibre; de giver optimal komfort, mindsker støj og reducerer træk. Alle kollektioner er godkendt af Dansk Indeklima Mærkning.

Inbogulve administrerer portalen www.erhvervsgulve.dk for 28 landsdækkende gulventreprenører.