Gulvet der sladrer

Intelligente sensorgulve er nu installeret på en halv snes adresser rundt om i landet. Efter en tøvende start udvikler flere gulventreprenører nu nye kompetencer

For to år siden kunne magasinet Gulv oplyse, at intelligente sensorgulve var på vej ind i byggeriet. I første omgang til de ældre og plejekrævende brugere, f.eks. i plejeboliger og omsorgsinstitutioner. Men hvem ved, hvor det stopper?

Nu er virkeligheden om ørerne på os – og den bebuder et betydeligt potentiale for ekstrem vækst. For mens lofter og skillevægge for længst er udnyttet som hjemsted for tekniske merydelser, er gulvets flade forblevet mindre aktiveret.

Det er slut nu, viser et lyncheck på velfærdsteknologien i det aktuelle byggeri: Otte projekter står færdige med dynamiske, intelligente sensorgulve, flere er på vej. Og en rundspørge viser, at de danske gulvlæggere for en stor part allerede har gjort sig fortrolige med den nye, aktive familie af gulve.

En dansk velfærdsinstitution, der har høstet de første praktiske erfaringer med sensorgulvet, er plejecenter Skovhuset i Hillerød.

Centerleder Charlotte Kock: – Det har gjort en kæmpe-forskel, at beboerne har fået denne udvidelse af det klassiske nødmelde-system. I stedet for først at aktivere alarmen, når ulykken er indtruffet, kan vi nu forhindre, at den overhovedet indtræffer.

Det nye plejecenter i Hillerød er opført i et samarbejde mellem Hillerød kommune som driftsmyndighed og Lejerbo som bygherre.

Projektleder for Lejerbo, arkitekt Per R. Jensen: – Det, som sensorgulvet koster mere, skal holdes op mod den øgede tryghed, som både plejecentrets beboere og personale oplever, fordi fald og andre utilsigtede hændelser kan forebygges. Merinvesteringen i anlægsfasen tjenes også hjem, fordi driften kan varetages af færre medarbejdere.

Omkostningen til et sensorgulv afhænger af opgavens størrelse, men ifølge flere kilder ligger det aktuelle niveau på omkring 800 kroner pr. kvm, inklusive montagen. Sensorgulvets opbygning består af et undergulvslaminat med ledende kobbertråde, som fuldklæbes i baner. Laminatbanernes berøringsfølsomme tråde slutter i et fodpanel, hvor elektronikken til styring og kommunikation er indbygget. På undergulvet monteres en valgfri topbelægning, der kan være træ, vinyl, linoleum eller klinker: – Eneste betingelse er, at max tykkelsen må være 20-22 mm, lyder det fra Jerry Vinther, dansk direktør for den for tiden eneste leverandør af sensorgulve herhjemme, finske Elsi Technologies. Flere er imidlertid på vej fra f.eks. Tyskland og Frankrig, hvor teknologien dyrkes intensivt.

Kobbertråde

Til tydeliggørelse af den nye teknologi drager producenten en parallel til en trykfølsom skærm på en iPad eller en mobiltelefon. Registreringen af tryk sker i et koordinat af ledende kobbertråde, så gulvet til enhver tid registrerer ikke bare, at der er trafik, men også hvor trafikken befinder sig og, hvordan den finder sted. Det er den registrering, der trådløst sendes videre til plejemedarbejdernes pc, telefon eller tablet.

- Med det værktøj kan vi følge beboeren og skaffe os et godt overblik over den øjeblikkelige status, forklarer Charlotte Kock, som efter seks måneders brug har oplevet mange hændelser, hvor sensorgulvets rapportering har gjort en reel forskel. Det har den, fordi plejepersonalet har kunnet reagere korrekt og i tide.

Gulvets sensorer kan indstilles individuelt efter den enkelte beboers adfærdsmønster, således at sensorernes alarm ikke udløses uden grund. I tilfælde af et beboerønske om, at overvågning ikke finder sted, kan sensorgulvet slås helt fra. Det er der nu ikke mange, der ønsker, konstaterer centerlederen.

- Tidligere tiders usikkerhed og ængstelse omkring beboere med f.eks. demens er nu afløst af et sikkert og professionelt overblik og tryghed for alle parter, fordi vi får rettidig besked fra sensorerne, hvis vores tilstedeværelse er påkrævet, uddyber Charlotte Kock og betegner den grafiske brugerflade og betjeningen af softwaren som ‘nem og overskuelig’.

Gulvlægger-speciale

Det er også den karakter, sensorgulvene modtager fra dem, der står med ansvaret for at lægge dem. Indledende tvivl om, hvorvidt et sensorgulv skulle høre under el-installatørens eller gulvlæggerens fagområde, er nu helt afklaret, siger Jerry Vinther, Elsi Technologies: – Et sensorgulv er et produkt, der skal håndteres af gulvlæggere med deres kompetencer. El-installatøren kan evt. medvirke til at tilslutte det, forklarer Jerry Vinther.

I introduktionsperioden stiller producenten selv op med teknisk bistand, som underviser i montagen og, som forestår tests og sætter gulvet i drift.

En efteruddannelse af gulvlæggerne i lægning af sensorgulve afviser Gulvbranchens tekniske konsulent, Torben Hessing-Olsen, i første omgang: – Sensorgulvet er et eksempel på, at gulventreprenørerne i fremtiden vil komme til at beskæftige sig med mere forædlede produkter og løsninger. En efteruddannelse bør primært være producenternes ansvar.

Mens sensorgulvene foreløbig er taget i brug i plejesektoren, er der bred interesse fra flere nye markedssegmenter, oplyser producenterne: Fængsler, militære installationer, psykiatriske hospitaler og undervisningssektoren.

- Så hvis det her vokser, kan Gulvbranchens uddannelser tage specialet under overvejelse enten som kurser eller som en del af gulvskolernes basale uddannelsesforløb, lyder Torben Hessing-Olsens prognose.

Fagligt overskud

Mens totalentreprenørerne har reageret med nervøsitet over de nye udfordringer, har gulvlæggerne mødt dem med et rettidigt fagligt overskud. I Hillerød blev Skovhusets sensorgulve taget ud af totalentreprisens pakkeløsning for at undgå en høj forsikringspræmie. I stedet blev de 104 gulve i Skovhusets plejeboliger udført i direkte dialog mellem Skovhusets ledelse og den udførende entreprenør, Burcharth Gulventreprise A/S i Kolding i rollen som bygherreleverandør: – Efter en god introduktion til sensorgulvet fra producenten var der ikke noget at være nervøs for, erklærer Tonny Kruse, Burcharth Gulventreprise A/S.

- Sensorlaminaten skal behandles med omhyggelighed, men montagen af de 40 cm brede sensorbaner er ikke specielt vanskelig, vurderer entreprenøren.

For at senere service og tilsyn med sensorerne kan udføres hensigtsmæssigt peger de udførende på valget af den rigtige gulvlim med fornøden fleksibilitet.

Flex-lim

Flemming Nykær, Ok Gulve & Gardiner i Odense, anvendte Casco Flex til fuldklæbning af sensorgulvet på Tirstrup Plejecenter ved Varde, mens topbelægningen af Amtico vinyl blev limet med Cascos iFloor® 3468; den tillader, at vinylbelægningen nemt kan fjernes for adgang til undergulvet.

- En spændende opgave, som har givet os nye kompetencer, så vi nu har givet tilbud på mere af samme slags, kommenterer Fleming Nykær.

Høi Tæpper A/S i Rødekro bakker op: – Det er både nemt og hurtigt og vi har ordrebogen åben for flere opgaver med sensorgulve, klapper Lars Høi, der lagde sensorbanerne med CascoProff Xtra 3444. Toppen af Ehrenborg designgulv i vinyl blev fuldklæbet med Weber Floor 4850 med de samme fleksible egenskaber som Cascos iFloor®.

- Det er dyrt at lave fejl med det her, erkender Lars Høi. Så det var godt, at vi havde stor tiltro til producentens tekniske vejledning. Det gik rigtig fint, lyder karaktergivningen.