Trægulve klar til klimaets tænder

I de senere udgaver har udendørs belægning fået speciel opmærksom på gulvmessen i Hannover. 2014 var ingen undtagelse

Outdoor – dvs. gruppen af overfladebelægninger til udendørs anvendelse – fik premiere på Domotex i 2011 og har siden haft sin repeterende sektion på verdens største gulvmesse.

På 2014 udgaven var Outdoor Living placeret som nabo til udstillere med overskriften ‘Inspired by Nature’.

- Årsagen er, at tømmer i modificerede udgaver og Wood Plastic Composites (WPC) er klimabestandige og har en stor del af Outdoor markedet, bemærkede Deutsche Messe under Domotex 2014. WPC er kompositter, hvis væsentlige bestanddele er træfibre og træmel (savsmuld) blandet med termoplastiske polymerer som polypropylen, polyetylen eller polyvinylclorid (PVC).

Modificeret tømmer er et tiltagende populært valg til udendørs belægninger, kunne man konstatere på Domotex. Visse hårdtræs-sorter kan anvendes med et minimum af imprægnering, fordi træet i forvejen er rådbestandigt og skridsikkert. Det gælder f.eks. teak og ipe. Andre, blødere sorter som fyr, gran og bøg modificeres gennem varmebehandling eller hærdes med den hyppigt anvendte furfurylerings-proces. Træet gøres holdbart, hårdt og dimensionsstabilt ved hjælp af bioorganiske væsker, baseret på furfurylalkohol, der er udvundet af landbrugsaffald. Affaldet indeholder f.eks. hemicellulose, der er et aktivt stof til furfurylering.

Processen giver træet en mørkere farve, hvilket får f.eks. furfuryleret fyr til at ligne teak eller mahogni. Med tiden får det også en sølvgrå patina i lighed med tropiske træsorter. Furfuryleret træ kan i modsætning til anden kemisk behandling opnå Svanemærket.