Tro flytter bjerge – måske også tæpper?

Tekstile markedsledere åbner bøgerne og viser vejen for bæredygtig recycling – men har vi tillid til dem? Tiden er moden til et samarbejde på tværs, mener flere

Det er sandsynligt, at der er aktivitet i affalds – og miljøselskabernes direktionskontorer i denne tid. Der skal nemlig tages beslutninger om indkøb af nyt indsamlingsgrej, når alkymistiske visioner om at transformere affald til råvarer bliver til virkelighed. En komprimatorbil med volumen som primær succesfaktor kommer nemlig til kort, når borgeres og virksomheders overflødighed skal detailsorteres i syv strømme!

I den dagligdag kommer miljøvirksomhedens logistik og medarbejdernes materialekundskaber på efteruddannelse.

- Vi har taget initiativ til en dialog med affaldsselskaberne om et tværfagligt samarbejde: De skal finde nye indtægtsgivende områder, og vi har brug for et finmasket netværk til indsamling af brugte tekstilbelægninger, lyder det fra direktør for Desso i Danmark, Michael Aastrup.

Desso-direktøren svarer dermed på et af de naturlige spørgsmål, der rejser sig, når proklamationerne udsendes om genvinding og genbrug af såkaldt ‘post-consumer’ affald i form af brugte tæppefliser eller revolutionerende råmaterialer som kasserede fiskenet i tonsvis, der ifølge rapporter truer sundheden i verdenshavene:

- Hvordan i alverden kan den tekstile branche gennemføre en så krævende operation?

Innovationsdirektør Nigel Stansfield, Interface: – Vi har sat os et mål; og vi har foreløbig arbejdet for at nå det siden 1994. Vi kalder det Mission Zero (= Nul), fordi målet er, at vi vil producere uden at skade eller belaste de naturlige ressourcer og Jordens klima overhovedet.

Den forklaring peger i hvert fald på, at den tekstile branche er klar over omfanget af den opgave, man har stillet sig selv.

- Cirkulær tankegang er et godt udgangspunkt, men vi når ikke virkeliggørelsen i morgen, erkender CSR Manager (chef for social ansvarlighed) hos egetæpper, Jan Ladefoged. Hvis vi skal bringe alle materialerne tilbage til genanvendelse, skal vi designe de nye produkter anderledes. Vi skal bruge færre materialer, og de tekstile produkter skal konstrueres med henblik på separering og genbrug. Der er vi ikke i dag, tilføjer Jan Ladefoged, der ser udviklingen som en stige: Vi har passeret deponi-trinnet og er ved at forlade det trin, der hedder forbrændingsanlæg. Det næste kunne være sortering til fossile brændsler og først derefter vil egetæpper tale om et cirkulært forsyningssystem: Vi arbejder på en model, der vil indsamle og genanvende brugte tæppefliser af en høj, professionel kvalitet, som er så sejlivede, at de kan bruges flere gange, afslører Jan Ladefoged.

Den metode er til gengæld kendt gennem årtier fra f.eks. beklædningens genbrugsbutikker.

Egenkontrol

At de tekstile producenter herhjemme er klar med egenkontrollen, inden de introducerer de mest højtflyvende cirkulære paroler vidner en udtalelse fra Danfloor om.

Direktør Jesper Jensen: – Som udgangspunkt er vores produkt fremstillet af genanvendte materialer som genbrugsfiberen Econyl® fra verdens eneste producent af genbrugsgarner, italienske Aquafil. Hvad der derefter skal ske med det efter afslutningen på dets levetid, det er op til kunden!

Jesper Jensen peger – ud over de teknologiske udfordringer med at udskille materialer – på andre ubekendte: Hvordan ser verden ud om 15 år, når produktet skal fjernes og tages tilbage? Hvad vil processen koste? Hvem skal løfte ansvaret for at vurdere, rapportere og transportere?

En leasingmodel tror Jesper Jensen ikke på: – Det her er ikke elektronik eller biler. Det er en helt anden brugssituation.

Hos Interface konfronterer de den kolossale udfordring på deres egen måde. Interface vil således helst ikke kaldes for ‘tæppeproducent’, og man fedter ikke med de storladne drømme om en bedre klode:

Nigel Stansfield: – Vi er en innovativ interiør design virksomhed. Og vi påtager os ansvaret som anfører af en udvikling imod større bæredygtighed i en verden med en befolkning, der om få årtier nærmer sig syv milliarder anfører for en udvikling imod en bæredygtig verden entaldt for en tæppeproducentder hedder forbrå årtier vi passere 10 milliarder.

Social dimension

Stansfield tilføjer, at bæredygtighed i en Interface optik handler om en hel del mere end miljø: For mange mennesker lever i fattigdom, og den sociale bæredygtighed er alt for ofte stedbarn i bæredygtighedens strategier. Derfor er Interface stolt af et samarbejde med Zoological Society of London om at hjælpe filippinske fiskere til et bedre liv. Det gøres ved at aftage deres udtjente fangstredskaber i form af net af den nylonfiber, hvis styrke er en gevinst for produktionen af tæppefliser, men en forbandelse for verdenshave og dyreliv, når de flyder herreløst rundt.

Hvordan?

- Indtil nu er det blevet til 9000 ton, indsamlet også med lokal bistand fra NGO’er i Filippinerne.

Og aktuelt har Interface øget indsatsen i et samarbejde med bl.a. ECNC (European Centre for Nature Conservation) til også at sætte fokus på havområder i Europa som Nordsøen, Adriaterhavet og Middelhavet. Nylon fra fiskenet supplerer så det materiale, der kommer fra de indsamlede, brugte tæppefliser i Interface netværkets eget Reentry® program.

Offentlig interesse

Sådan et har de også hos Desso; her hedder det TakeBack™ og genvindingsprocessen kaldes Refinity®.

Er det andet end smarte ord?

Michael Aastrup, Desso: – Med Refinity® har vi implementeret den cirkulære tankegang, så vi rent faktisk er i stand til at separere materialerne i en tekstil belægning. Over halvdelen af vores kollektioner tilbydes derfor med et bidrag af Econyl® nylongarn, fremstillet hos Aquafil af genvundne fibre fra bl.a. Refinity® processen.

Michael Aastrup oplyser også, at der fra offentlige samarbejdspartnere er stor interesse for den cirkulære produktion. Det ser Michael Aastrup som et sundhedstegn fra at marked i vækst: – Vi har et godt samarbejde med kommunerne, som er meget opmærksomme på den nye opfattelse af, hvordan vi kan nyttiggøre det, som tidligere blev klassificeret som affald.

Dessos direktør afviser heller ikke, at de tværgående discipliner som indsamling, transport, registrering og behandling af brugte tekstile belægninger kunne udvikles i et samarbejde på tværs af normalt konkurrerende virksomheder.

-Men jeg ser ingen umiddelbar fælles interesse i en direkte udveksling; i stedet kunne man forestille sig, at vi kunne købe produktionskapacitet af hinanden. Det er branchen ikke uvant med, observerer Michael Aastrup, som også understreger, at Desso åbent stiller sin viden om recycling til rådighed i en inklusiv forretningsmodel:

– Der er en etisk dimension i denne udvikling, som – hvis den foldes helt ud – kan genvinde materialer, som tidligere pr. automatik blev kørt til forbrænding, lyder vurderingen fra Michael Aastrup.

Økonomisk bæredygtig

Det er den rollemodel, som også Interface kandiderer til med en forskning og produktudvikling, der ved første øjekast kan synes tæt på idealistisk – og meget lidt kommerciel.

Er kunderne virkelig klar til her og nu at betale, hvad det her koster?

Nigel Stansfield: – Interface har aldrig været og bliver aldrig en producent, der konkurrerer på prisen. Fra os forventer kunderne en standard vel over middel. Når det er sagt, har det fra første færd været en forudsætning for etableringen af samarbejdet i Filippinerne, at det skulle være kommercielt levedygtigt og udvise potentiale som et selvstændigt forretningsområde. Læg dertil, at Aquafils produktionsanlæg i Slovenien er en langsigtet milliardstor investering, der årligt gerne skulle fodres med min. 15000 ton råmaterialer, så har vi et gode motiver for, hvorfor vi synes, det her er værd at beskæftige sig med. Og ja, selv om der findes billigere råmaterialer, så ved vi nu, at kunderne faktisk er klar til at følge med os på den vej, vi har valgt: 2011 kollektionen med Econyl® er blevet en af vore bedst sælgende; den forener bæredygtighed med design, fliseformater og repræsenterer et teknologisk fremskridt, konstaterer Nigel Stansfield, som i lighed med Desso mener at vise vejen for ikke bare branchen, men også for relaterede politiske og faglige organisationer.

Europæisk plan

Det er hos den slags organisationer, de danske producenter egetæpper og Danfloor placerer et centralt ansvar for at øge længden af de bæredygtige skridt.
egetæpper er f.eks. medlem af den europæiske producent organisation ECRA (European Carpet & Rug Association); her er der initiativer på vej, men der er også mange og ikke altid sammenfaldende nationale interesser, erkender Jan Ladefoged.

- Men skal vi opnå det ypperste, så er det samarbejde, der skal til for at løfte opgaven, medgiver eges CSR Manager, som også gerne så, at flere danske producenter var medlem af ECRA. Lige nu er det de få, der gør det store forarbejde, mens flertallet lægger sig i slipstrømmen og høster fordelene.

- Egetæpper er med i ECRA for at påvirke og følge udviklingen på nærmeste hold og, fordi miljøspørgsmålet er i toppen af vores kunders dagsorden, forklarer Jan Ladefoged, der også tildeler bygningscertificeringer som BREEAM, LEED og DGNB en hovedrolle i scenariet.

Konkurrenceparameter

For Danfloors Jesper Jensen handler det hele først og sidst om troværdighed: – Et er, hvad man stiller i udsigt at ville gøre, men hvis man ikke følger op med tilsvarende handling, kan den slags løfter være ødelæggende for ens gode navn, understreger Jesper Jensen. Om end også han vurderer et brancheorganiseret samarbejde som en ‘god mulighed’, så tilstår han også, at den endnu ikke har været afprøvet.

- Det er nemlig fortsat traditionen, at den enkelte virksomhed bruger bæredygtigheds-argumentet som en konkurrenceparameter; så længe, det er er tilfældet, bliver der næppe en fælles front omkring f.eks. indsamlings – og logistikopgaver, mener Jesper Jensen. Danfloor-direktøren peger på Europas kvalitetssikrings-institutter som mulige fora for udviklingen af et fælleseuropæisk recycle-certifikat.

Endnu er det nemlig kun en mindre del af den europæiske tekstilproduktion, der er ‘grøn’, selv om der tales meget om den. Jesper Jensen vurderer den til omkring sølle fem pct. Hans håb er derfor, at producenter, mærkningssystemer og politikere snart finder sammen for at afstikke en sikker kurs.

- Først da rykker det, erklærer Jesper Jensen.