Ligeværdigt design gælder også på gulvet

Arkitekter med de første erfaringer i ligeværdigt design advarer mod at marginalisere tilgængelighed: I vekslende grad har vi alle vores handicap

Der var engang, vi troede, bæredygtig beklædning var hør og sækkelærred, bæredygtig arkitektur lig med halmballer og lerklining.

I dag ved vi, at tidssvarende arkitektur og mode med respekt for miljø og mennesker hverken behøver svigte design eller funktion.

- Det er den samme proces, vi skal igennem med tilgængelighed, vurderer danske arkitekter, der udnævner tilgængelighed for alle brugergrupper til at være ‘det nye sort’.

- Ligesom ingen i dag vil bygge uden fokus på energi og det eksterne miljø, på samme måde er det svært at forestille sig, at nogen vil lægge navn til et projekt, der ikke er tilgængeligt for alle, lyder det fra den århusianske tegnestue Cubo, der projekterede det nye domicil til Danske Handicap Organisationer sammen med tegnestuen Force4 v/ Andreas Lauesen og Mads Thorup (byggeplads.dk. 6–2012, red.).

Men – med nutidens distance til halmromantikken i bæredygtighedens spædalder in mente – er det afgørende, at bygningernes og indretningens tilgængelighed opnås i en form, så den er fuldt integreret i designet i stedet for påhægtet som en lift eller som larmende, demonstrative betjeningspaneler til svagtseende.

Det handler i stedet om materialekomposition, farver, dagslys, arkitektoniske greb og en logisk tilgang til design for alle. En hjemmeside med netop det navn findes under Dansk Arkitektur Center med en introduk-tion til tilgængeligt design, og aktuelt diskuterer arkitekterne da også, hvad disciplinen om lige tilgængelighed skal hedde og dermed også, hvad det er for en historie, der skal fortælles: Intuitivt, ligeværdigt eller universelt design?

- Tilgængelighed for alle er i vores optik et kvalitetslag i bæredygtighed, siger arkitekt MAA, Anne Sarto fra tegnestuen mtre, der løste bygherrerådgivnings- og indretningsopgaven for Danske Handicap Organisationer. At formgive med ligeværdighed skal være et mindset, en designholdning, der ser lige tilgængelighed for alle som en selvfølge.

Og tilgængelighed, der vel at mærke ikke marginaliserer eller ekskluderer, men åbner nye muligheder for alle. Og tilgængelighed, der vel at mærke ikke marginaliserer eller ekskluderer, men åbner nye muligheder for alle.

Fordel for alle

- For at anskue arkitektur og indretning gennem de briller betyder ikke bare fordele for små og afsondrede grupper i samfundet – de handicappede, uddyber arkitekt MAA Andreas Lauesen, Force4: Konsekvensen er en mere logisk og mere overskuelig og forståelig disponering af husene og en tilsvarende indretning, der hjælper og understøtter forståelsen af husets indretning for os alle. Her kan eksempelvis gulvbelægningen spille en udslagsgivende rolle, mener Lauesen.

DHO-huset i Tåstrup arbejder i det lys med vekslende gulvbelægninger, der anviser de funktioner, som finder sted i de respektive områder. I det vidtstrakte atrium vejledes gæster med nedsat syn af et diskret, taktilt føringsspor, indstøbt i det fugefrie polyuretangulv.

- Det er et tilført element og faktisk et eksempel på det, vi i fremtiden vil søge at undgå, forklarer arkitekt maa hos Cubo A/S med ansvar for DHO-projektet, Per Ravn. Helst vil vi arbejde udelukkende med generelle produkter og metoder, der gennem deres kombination og placering kommunikerer entydigt med brugerne.

Logisk plan

- Målet er, at vi aldrig mere skal stå i vildrede på rådhuset eller hospitalet: Hvilken vej? Vejen skal præsentere sig selv, fordi den er logisk og rigtig for dig at følge; det er et resultat af den rigtige måde at tænke arkitektur på, forklarer Andreas Lauesen. Redskaberne kan være gulvbelægningens karakter: Skift fra hård til blød, fra træ til tekstil for eksempel; eller gulvbelægningens karakteristiske overflade. Klinker har et signal, vinyl med skridsikker kvarts et andet.

- Når vi vælger at arbejde sanseorienteret med tilgængelighed, bruger vi de samme materialer og metoder, men vi arbejder med mange flere nuancer og elementer for at skabe oplevelser for alle sanser, mener Anne Sarto og tilføjer: Når vi appellerer til sanserne, skaber vi arkitektur, der kommunikerer. Kunsten er at gøre det så kvalificeret og entydigt, at kommunikationen forstås, også af dem, der måtte opleve en reduktion af en eller flere sanser.

- Netop derfor er det ligeværdige, universelle design så centralt, at det kan udnævnes til den næste store overskrift i samfundets udvikling, understreger arkitekterne enstemmigt: Med mindre nedslidning og øget sundhedsfokus vil de fleste nationer opleve stigende levealder og en markant tilvækst af ældre. Der er grund til at tro, de vil byde en fremtid velkommen med sikkerhed for, at alle kan færdes frit og selvhjulpent, også i den senere del af livet.

Bred målgruppe

- Hvor krav om tilgængelighed for alle hidtil har udløst uheldige og besværlige ekstra tilføjelser i arkitekturen, har vi nu bevist, at et ligeværdigt, universelt design kan opnås uden stigmatiserende tilføjelser, men alene ved at udforme de relevante løsninger fra starten, understreger Per Ravn, Cubo A/S. Og måske det vigtigste udkomme: Målgruppen er os alle. Vi har alle det samme behov for klarhed, logisk design og kommunikerende arkitektur.

Mads Thorup og Andreas Lauesen, Force4: – Lærdommen fra DHO har vi taget med os til de næste projekter. At arbejde med ligeværdighed er hverken besværligt eller provokerende; det er fedt at blende den gode arkitekturs formsans og harmoni med forståelsen for, hvordan mennesker bruger det, vi laver. Den tilgang til design er ikke en begrænsning, men en ekstrem udvidelse af optikken. Det her er ikke et add-on; det er kernen i opgavens løsning.

- Erfaringer med ligeværdigt design og helende arkitektur bør ses i sammenhæng, tilføjer Anne Sarto, nemlig en målsætning om at tage det optimale hensyn til brugerne af løsningen, alle brugerne, også de, der har et handicap eller som bare er ældre eller ganske unge.

For børn

- For børnene er også en del af vores målgruppe for universelt design, erklærer Per Ravn. Ikke bare har de behov for en logisk og ligeværdig tolkning af omgivelserne, når de færdes i dem; de er også arvtagerne til denne måde at tænke på. Jo tidligere de lærer det, jo bedre, forklarer arkitekten.

Anne Sarto: – Gulvene kan ses som et element, der bidrager til navigationen; ved for eksempel at skifte overfladen – måske bare i et felt – så skærpes opmærksomheden. Strukturen er lige så vigtig som farven, påpeger Anne Sarto. Muligheder for at arbejde med netop gulvets kvaliteter som redskaber til et ligeværdigt design er der masser af.

- Men, lyder advarslerne, pas på med at overdrive det. Fladerne er så store, at opmærksomheden skal være skarp på, hvordan de anvendes uden, at det bliver til ren staveplade, for så kan man komme til at tale ned til brugerne. En god lakmusprøve er at spørge sig selv hver gang, om løsningen er relevant til alle brugere, også de ikke-handicappede.

- Et udsagn fra formanden for Danske Handicap Organisationer, Stig Langvad, er sundt altid at have for øje, slutter Anne Sarto fra mtre: Vi er ikke mere bevægelseshæmmede, end verden gør os til!