Måttetiden for døren

Vil man være god ved sin gulvbelægning, er effektive måtter en løsning på udfordringen

Gulvets almene sundhedstilstand og ikke mindst gulvets levealder bliver betydeligt forbedret, hvis man holder vinterhalvårets grus, sand og sjap væk fra belægningen.

Det kan man nu høre fra flere producenter af de dørmåtter, som efterhånden er blevet en stor familie med mange medlemmer og lige så mange egenskaber.

En af de ældre og erfarne i flokken er Coral® Måttesystemer, som er udviklet og produceret af Forbo Flooring i Krommenie, Holland. Coral® World Series er en række måttevariationer til indgangspartier og entréer, som alle lægger vægt på ikke bare at være effektive barrierer mod snavs, men også at levere et pænt og stilfuldt design. Der er syv kollektioner i programmet; den seneste tilføjelse er Coral® Brush, som kan fås i et bredt program på 21 kulør – og strukturvariationer, der alle er produceret af fugttransporterende genbrugsgarner (Econyl) med kapillareffekt og stort overfladeareal.

- Det tyske institut TÜV’s testundersøgelser viser, at seks meter gangareal med Coral®-måtte i entréen er nok til at holde størstedelen af al snavs og fugt ude. Det giver en væsentlig reduktion i omkostningerne til rengøring og vedligeholdelse og sikrer, at gulve og tæpper forbliver rene og præsentable år efter år, forklarer teknisk chef hos Forbo, Thomas Kjær.

forbo-flooring.dk