Hurtig cement til terrasser

A 38 Mix er navnet på en ny og hurtigt arbejdende mørtelcement fra Ardex til anvendelse ude på f.eks. terrasser

- Fordelen er, at vi kan etablere slidlag og arbejde videre på det samme dag, lyder anmeldelsen fra en af de entreprenører, der har anvendt Ardex-cementen, dir. Karsten Lange, OPN Entreprise i Ishøj.

Tørretiden i Ardex A 38 Mix er kun fire timer. Det stiller nye krav til de udførende: – Cementen begynder at tørre 30 min. efter, den er blandet op med vand. På større arealer må man derfor inddele arbejdet i etaper og planlægge en logistik, der udnytter den korte tørretid optimalt, forklarer, Karsten Lange.

Anvendelsen af A 38 Mix skete efter en dialog mellem entreprenøren og Ardex: – Et typisk samarbejde for Ardex, som gerne yder konsulentbistand og står på mål for mængdeangivelser og tidsforbrug, oplyser teknisk konsulent hos Ardex, Mikkel Falkenstrøm.

Han peger på andre fordele ved cementen: – Alle krympninger er væk indenfor 24 timer, de største i løbet af 2-3. Mureren kan støbe slidlag om morgenen og lægge fliser efter frokost!