Restaurant i Paris har et gammelt kort på gulvet

I Paris finder man restauranten L´Hétéroclite, og når man går henover gulvet, oplever man hele verden..

I Paris finder man restauranten L´Hétéroclite, og når man går henover gulvet, oplever man hele verden. ege har leveret nye tæpper til restauranten, hvor ejeren Nicolas Karzmierzak havde en klar idé om det design, han ville have.

Restauranten tilbyder retter med inspiration og krydderier fra hele verden, og tæppets design med et gammelt verdenskort skal genkalde en vej fyldt med krydderier.

- Jeg ville give min restaurant et nyt, spektakulært udtryk. Tæppet er synligt for alle, der besøger restauranten, og gæsterne synes, det er sjovt at gå på kortet. Jeg er meget tilfreds med resultatet, siger Nicolas Karzmierzak.

Mange udfordringer

Restaurantens ejer ønskede et stærkt tæppe med et specielt design. Han fandt et billede på internettet, og en grafisk designer arbejdede på filens kvalitet. Designets størrelse havde ikke samme proportioner som målene i restauranten. Der var ingen DWG fil, og der var to meget store piller i restauranten. Dette var en udfordring, da tæppet skulle passe ind i rummet.

- Jeg ønskede virkelig dette specielle design, og jeg oplevede aldrig, at det ikke var muligt. Vi fandt de bedste løsninger, og alle lyttede til mine ønsker. Jeg var meget tilfreds med samarbejdet, siger Nicolas Karzmierzak.

Tæpper til akustik og komfort

Ejeren havde allerede tæpper i restauranten inden renoveringen, og han foretrak et nyt tæppe på grund af akustik og komfort. Designet var meget vigtigt, fordi det har en forbindelse til retterne i restauranten.

Nicolas Karzmierzak havde allerede hørt om eges mange referencer, kvaliteterne og mulighederne for specielle designs. Han har tidligere arbejdet for Holiday In, og han kendte ege og havde mulighed for at høre mere om virksomheden fra folk i hans netværk.

- Det nye tæppe giver restauranten en ny identitet, og kunderne er meget glade for at se på verden, mens de går på tæppet. Mit indtryk af ege er, at du kan få, hvad du ønsker, når det gælder farver og design. Jeg havde mine egne ideer, og ege lyttede til alle mine tanker, siger Nicolas Karzmierzak.

Design med små vanskeligheder

Sælger Mathieu Diaz fra ege i Frankrig bekræfter, at projektet indimellem var lidt vanskeligt.

- Vi havde ingen DWG fil, og derfor var vi nødt til at tage alle mål direkte på stedet. Vores design afdeling tilbød forskellige designs og farver, som passede til kunden. Tilpasningen behøvede ekstra opmærksomhed på grund af de to store piller midt i restauranten. Men alt gik godt, siger Mathieu Diaz.

Kvantitet: Restauranten er 80 m2.
Tilpasser: M2/Architecture: Mr Allegret. Kvalitet: Highline 910.