God lyd er noget man bygger sig til

Akustiske kvaliteter er ikke længere et spørgsmål om filt eller kork under gulvet. Skærpede krav efterleves bedst, når de indarbejdes i projektet fra begyndelsen

For ikke så længe siden kunne de fleste udfordringer med transmission af lyd i bygninger imødekommes med akustiklofter, paneler på vægge og dæmpende kork eller filt under gulvbelægningen.

Men det var før BR08.

- Det kom nu ikke som nogen overraskelse, at lydkravene blev skærpet i 2008, hævder en af forfatterne til udredningerne bag afsnit 6.4.3 om det akustiske indeklima i andre bygninger end boliger, civilingeniør Dan Hoffmeyer, DELTA Test og Rådgivning Akustik.

Fire år tidligere barslede byggemyndigheden – dengang lå den hos Erhvervs- og Boligstyrelsen – med en vejledning, der artikulerede en anbefaling af de sidenhen lovfæstede værdier for undervisningsrum: Et trinlydniveau gennem etagedæk på 58 dB (tidl. 63 dB) og en efterklangstid i rummet på 0,6 sek. (før 0,9 sek.).

- Ændringen i relation til trinlyd kom på baggrund af den udvikling i skolernes projektundervisning i grupper med elever og lærere, som dagen igennem bevæger sig rundt i lokalerne. Der vandres, og der skramles med møbler og inventar, forklarer Dan Hoffmeyer.

Når det er dagligdagens vilkår, må bygningsindretningen opgraderes, så den støjende aktivitet er til mindst mulig gene.

- Udfordringen er, at der hidtil er foretaget meget lidt afprøvning med henblik på overholdelse af de nye lydkrav, fremfører akustikeren, ingeniør Bo Mortensen, Gade & Mortensen Akustik A/S og fortsætter:

- Der savnes ofte dokumentation og data for konstruktioner, isoleringsmaterialer og belægninger, som indfrier BR-kravene. Reglementet tvinger os til at være mere præcise i vores anvisninger og anbefalinger. Men med de foreløbige beskedne erfaringer bliver vi som rådgivere nødt til konstant at klæde os på via kontrolmålinger og nye beregninger, argumenterer Bo Mortensen.

Valget og sammensætningen af materialer er en faktor, men det er kvaliteten af udførelsen også. Processen er gjort tungere, og omkostningerne er øget.

- Vi ønsker os inderligt sammenlignelige målinger og dokumentation for de akustiske egenskaber i ikke bare gulvmaterialer, men også de varierende konstruktionstyper. Det er en interesse, som også gulvbranchens virksomheder har, påpeger Bo Mortensen.

- Afprøvning og dokumentation koster jo penge, og indførelsen af de nye lydkrav har jo været sammenfaldende med en finanskrise og en nedgang i byggeriet, så der er rigelig forklaring på, at der ikke har været så stor interesse for udviklings- og dokumentationsarbejde, mener Bo Mortensen.

Hvem betaler?

Det kan Gulvbranchen godt nikke genkendende til: – At dokumentation og målinger er ønskede fra alle parter, er vi helt enige om. Men i Gulvbranchen mener vi ikke, det er så entydigt, at producenterne af gulvmaterialer er dem, der skal betale regningen, indvender teknisk konsulent i Gulvbranchen, Mikael Mortensen.

Gulvmaterialerne skal vurderes i en helhed sammen med konstruktioner, undergulve og anden isolering, så set herfra har rådgivere og bygherrer størst glæde af en solid dokumentation.

Helhed er et begreb, som også Dan Hoffmeyer sætter dobbelt streg under, når han ser på udfordringerne i Bygningsreglementets akustikkrav:

- En byggeproces er en helhed, hvor nogle krav indfries af råhuset, andre af apteringen. Her er det vigtigt at se helheden og klart definere ansvaret for at leve op til kravene i stedet for at overføre forpligtelsen fra en del af byggeprocessen til en anden, forklarer rådgiveren.

Dan Hoffmeyer er f.eks. enig i, at et konsekvent valg af en teknisk tilfredsstillende lydmembran direkte på betondæk, efterfulgt af individuelle, svømmende gulve i hvert rum er en løsning, der vil kunne leve op til kravene.

- Det modsatte, nemlig at forvente at vi under monteringen af 2,5 mm linoleum skulle kunne kompensere for fraværet af konstruktionsmæssige akustiktiltag, er helt urealistisk, supplerer direktøren for Tæppeland Erhverv, Søren Hovgaard Christiansen.

Flere veje

Netop den forventning kender han fra sin aktuelle dagligdag på Ørestad Skole, hvor såvel han som leverandøren, Armstrong DLW, er udfordret af en arkitektur, der har udeladt akustisk dæmpning i etagedæk. For at leve op til forpligtelserne i BR10 og levere dokumentationen herfor har Tæppeland Erhverv således helt usædvanligt været nødsaget til selv at indgå aftale med en akustiker.

- Risikoen i den slags sager er, at nogle vil se stort på kravene i håb om, at det 11. bud træder i kraft: Det gør ikke noget, så længe det ikke bliver opdaget, advarer Søren Hovgaard.

Dan Hoffmeyer afviser, at løsningen er at gøre støbte, svømmende gulve på trinlyddæmpende underlag obligatoriske: - Det ville ganske vist være en sikker metode til at imødekomme Bygningsreglementet, men ikke den eneste. Der er adskillige andre veje at gå. Det er ikke Bygningsreglementets opgave at foreskrive metoder, men alene målet. Friheden til selv at vælge vejen dertil, bør vi bevare.

- Endelig er det sådan, at udfordringerne ikke mindskes, når opgaven gælder renovering af eksisterende byggeri, tilføjer Bo Mortensen, Gade & Mortensen Akustik A/S.
Her viser det sig ofte vanskeligt at kombinere kravene til de bærende konstruktioner med de nødvendige og tungere akustiske løsninger.

At der kan dispenseres fra BR i renoveringsopgaver, hvor kravindfrielsen ikke står mål med omkostningerne, vil Dan Hoffmeyer ikke udelukke. Det afgøres i hver enkelt sag af den lokale byggemyndighed.