Hvis man gerne vil give sin bolig et frækt og anderledes look, så er der helt nyt fra virksomheden Pergo, der netop har lanceret vinylgulve i læder-look, træ-look og sten-look. Dog er gulvene endnu ikke introduceret i Danmark, men i Frankrig, Tyskland og England.
Gulvene findes i to kollektioner: En til erhverv til f.eks. butikslokaler eller kontorer, og en til private, der tør lidt mere. Det nye vinylgulv findes i 14 forskellige designs, f.eks. valnød eller egetræslook i forskellige farver. Lædergulvet findes i brun og sort og stengulvet i beige og metallisk look.
Gulvene er lette at montere ved hjælp af et nyt patenteret clicksystem (PerfectFoldTM).