03. marts 2010 - 10:35
Tæppefabrikken i Kibæk, der er en del af den globale koncern Ulster Carpet Group, har udviklet nye koncepter og samtidig foretaget et større facelift af eksisterende kollektioner.
- Dette har blandt andet betydet, at danfloor i dag har et bredt sortiment inden for både broadloom-tæpper, tæppefliser og vinylprodukter. Vi er stolte over, at vi er udvalgt som leverandør til Widex' flotte nye hovedkontor i Allerød og ikke mindst til Rambølls 40.000 kvm store spændende byggeri i Ørestaden. Begge byggerier står færdig i foråret/sommeren 2010, siger adm. direktør Jesper Jensen.
Kontraktprogrammet hos danfloor/ulster indeholder et bredt sortiment af tekstil- og vinylprodukter til såvel hårde som tekstile gulvløsninger. Danfloor anvender udelukkende godkendte leverandører og materialer, som er underlagt strenge krav til recycling og miljørigtig produktion. Produkterne opfylder en række brugs- og sikkerhedsmæssige krav i henhold til klassificeringsstandarden EN 1307, Dansk Brandteknisk Institut og Dansk Indeklima Mærkning.
- Danfloor modtog både i 2008 og 2009 den prestigefyldte CFJ Award i England, som den bedste leverandør af væg til væg-tæpper til det engelske kontraktmarked. Begrundet i vores virksomhedsfilosofi, som omfatter innovation, kvalitet, sikkerhed og service, siger Jesper Jensen.
Byggeplads.dk er et førende specialmagasin inden for byggeri, arkitektur og indretning med en enestående præsentation af byggerier i Danmark. Læs mere …
Magasinet Byggeplads.dk er et stærkt marketingværktøj. Magasinet udkommer seks gange om året og ses af over 12.000 beslutningstagere i byggebranchen. Med en annonce i Byggeplads.dk kommer du i direkte kontakt med dine potentielle kunder. Læs mere …
Interesserer du dig for indretning? Så besøg Office+Design
Er du helt rundt på gulvet? Så besøg Magasinet Gulv
Læs mere om vores kurser i byggejura på Byggekurser.dk