Naturkork tilbage i lækker udgave

Med Wicanders Naturecork Double Side fra Timberman, produceret af 100 pct. naturlig, bæredygtig kork, er naturkork synligt tilbage på markedet

– Wicanders Naturecork Double Side-korkfliser er et perfekt gulvvalg til bolig og erhverv, hvor der stilles høje krav til gulvet omkring god gangkomfort, forbedret akustik, en lun og ergonomisk korrekt gulvflade samt en bæredygtig og miljøforbedrende gulvløsning til større rum, hvor gulvet gerne må komme i fokus, siger Kim Dyhr Jørgensen fra Timberman og fremhæver, at muligheden for at anvende begge sider af flisen giver stor designfrihed.

– Gulvfliserne leveres tosidet, hvor hver side har sin egen farve: “Originals Dark” kombineret med “Traditionel” eller “Originals Medium Light” kombineret med “Traditionel”. Man kan lægge fliserne traditionelt med samme side opad eller kombinere efter eget design og i spændende unikke mønstre, siger Kim Dyhr Jørgensen.

Råmateriale dæmper stød og støj

Wicanders korkflise er ret stødabsorberende – en egenskab, som der ofte lægges stor vægt på:

– Hemmeligheden ligger i korkens cellestruktur, som ligner biernes honningceller. Hver celle fungerer som en naturlig termisk isolator, der giver en lun gulvflade. Naturkorken giver samtidig en markant dæmpning af både rum- og trinstøj. Den har støddæmpende egenskaber, hvor sidstnævnte især giver en ergonomisk korrekt og behagelig gangkomfort, siger Kim Dyhr Jørgensen.

Bæredygtig ressource

Wicanders Naturecork Double Side kommer fra barken på de op til 200 år gamle portugisiske korkege. Når korken er høstet, vokser et nyt lag korkbark ud, og efter ni år er korkegen igen klar til en ny høst. Den regelmæssige udvinding af kork er samtidig af stor vigtighed for den miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed i landdistrikterne i middelhavsregionen, hvor korkegen vokser.

Set på messen Architect at Work i Forum, København, den 25.-26. maj 2016.

Foto: Gulvfliserne leveres tosidet, hvor hver side har sin egen farve: “Originals Dark” kombineret med “Traditionel” eller “Originals Medium Light” kombineret med “Traditionel”.