Tyske og svenske gulvlæggere på spring til fugefrit boom

Lige nu sidder arkitekter på tegnestuer ud over landet bøjet over opgaver, hvor sygehus, skole eller plejecenter hele tiden dukker op i overskriften.
Når de projekter om føje tid ender som virkelighed på supersize-byggepladser i bl.a. Skejby, Gødstrup, Odense og Hillerød, så skal der gulvlæggere på arbejde. Mange gulvlæggere!

Så mange, at spørgsmålet allerede nu bør melde sig: Har vi nok? Og er dem, vi har, klar til også at gå i clinch med polyuretan, epoxy og flydemørtel?

Svaret på begge spørgsmål kan meget vel blive et skræmmende nej, lyder det fra den del af Gulvbranchen, der har den dybe erfaring med de fugefrie gulve.

Alt tyder nemlig på, at gulvfagets spidskompetencer skal rumme mere end banevarernes ABC, når kilometervis af vinyl, gummi og linoleum vil få skarp konkurrence af de flydende gulvløsninger, der kan være cementbaserede, men oftere vil være af kunststoffer som epoxy og polyuretan.

Belægningstypen har i forvejen været i vækst op gennem det sidste tiår på argumenter om drift, funktionalitet, design og holdbarhed; udsigterne er nu, at efterspørgslen på de fugefri gulve vil eksplodere, når ministrene for sundhed, undervisning og ældrepleje tager første spadestik til historiens største institutionsbyggerier.

En mio. kvm!

- Hvis vi antager, at den totale, nationale gulvomsætning til den tid lander et sted mellem tre og fire mio. kvm, så er det et kvalificeret gæt, at en fjerdel af markedet – altså op til en hel mio. kvm – ender som fugefrie konstruktioner, lyder en prognose fra en af de ledende producenter af materialer til fugefrie gulve, den tyske kemikæmpe BASF.
Svaret på spørgsmålet om, hvem der så skal have ansvaret på byggepladsen, svæver imidlertid i det uvisse: – Vi har forsøgt at få styr på det; vi holder selv kurser i anvendelsen af vore produkter, men resten må være op til gulvskolerne, siger produktchef Gert Røjkjær, BASF Construction Chemicals i Danmark.

Kollega Jimmy Kahl fra Sika Danmark peger på to optioner: – På de største opgaver kan flere gulventreprenører gå sammen i et konsortium for at løfte opgaven; nogle af dem kan være banevaremontører med ansvar for den del, der skal udføres med akustisk dæmpende gummimåtter, uddyber Jimmy Kahl. I det omfang, danske gulventreprenører ikke har kapacitet, står der tyske og svenske udførende på spring ved grænserne, forudser Jimmy Kahl.

- Så der bliver ikke kaos af den grund, lover Gert Røjkjær.

Efteruddannelse

Det var dog ikke sådan en fremtid, Gulvbranchen helst ville berede sin medlemsvirksomhed. Bekymringen er også, at de voksende markeder for fugefri løsninger ikke er gået ubemærket hen. Det har fået nogle af de førende – og større – banevaremontører til at tage det flydende speciale på programmet. Spørgsmålet er bare, om de i tilstrækkelig grad behersker håndværket?

Noget har man gjort for at befæste kompetencerne, som også Byggeriets Uddannelser påpeger: Arbejdsmarkedsuddannelserne tilbyder et efteruddannelsesforløb på 37 timer – over fem dage. Heraf handler de to om sikkerhed og arbejdsmiljø, fordi der arbejdes med kemisk aggressive komponenter. Og i lærlingeuddannelsen på de to gulvskoler er der et modul om det fugefrie håndværk, som kan tilvælges, forklarer Torsten Lindum Poulsen.

I den fugefrie branche er det nu ikke noget, som høster bifald: – Vi har i flere omgange været i dialog med Dansk Byggeri om at få en uddannelse i gang, som skulle tage to-tre år i et forløb, som kombinerer praktik i en virksomhed med skoleophold, oplyser direktør Vibeke Hartmann, Dansk Belægningsteknik A/S. Sådan en uddannelse ville være et fint match til det forløb, som traditionelle gulvlæggere gennemgår.

Rekruttering

Hos en anden af de ældre virksomheder med speciale i de fugefrie løsninger, Dansk Belægnings Entreprise, smiler den tidligere formand for Gulvbranchens fagudvalg for fugefrie belægninger, direktør Bjarne Hegnsvad fra øre til øre ved tanken om en kvalificerende uddannelse: – Det er en af mine kongstanker, som så ville blive til virkelighed. Vi ville så kunne rekruttere medarbejdere fra et anderledes kvalificeret samfundslag, fordi uddannelsen ville opnå ny værdi; i dag er det meget svært at få de bedste folk. Ofte er det dem, der er blevet trætte af et andet håndværksfag, eller helt ufaglærte, der ender hos os, fortæller Vibeke Hartmann, som også mener, det tager flere år at uddanne en dygtig montør til de fugefrie opgaver: – Der et stort kompleks af detaljer, der skal respekteres, når man planlægger og udfører et fugefrit gulv, forklarer Vibeke Hartmann.

- Forsømmer man det, bliver resultatet ikke godt, påpeger Bjarne Hegnsvad, som er helt klar over, at en solid lærlingeuddannelse også vil koste resurser og påvirke priserne. Det vil ske, ikke mindst fordi dansk lov dikterer en minimumsalder på 18 år for at arbejde med kemi som epoxy og polyuretan. Den lærling, som den fugefri entreprenør skriver kontrakt med, skal derfor have en højere løn end lærlinge i andre håndværksfag.

- Men det vil være prisen værd og reducere vore klagesager, for vi vil få langt bedre gulve, argumenterer Bjarne Hegnsvad.

Venter og ser

På Gulvskolen i Viborg siger skoleleder Henning Haslev, at han endnu ikke har oplevet den øgede efterspørgsel på uddannelse i udførelse af fugefrie belægninger. Gulvskolen fortsætter derfor med at uddanne 8-10 lærlinge i de discipliner hvert år og sende et lignende antal gulvlæggere gennem efteruddannelsen på de omtalte 37 timer, inklusive sikkerhedskursus.

- Så længe interessen ikke ytrer sig for noget andet, gør vi ikke mere, konkluderer Henning Haslev.

Byggeriets Uddannelser er heller ikke i alarmberedskab endnu: – Vi mener ikke, der har været volumen til mere og længere uddannelse i det her område, noterer Torsten Lindum Poulsen. Men det er også klart, at vi er klar til at skrue på håndtagene, hvis vi får opfordringen. Et helt nyt forløb for voksenlærlinge vil først kunne være effektivt om fire-fem år, men grebet til mere efteruddannelse kan Byggeriets Uddannelser aktivere omgående, lover Torsten Lindum.

Fra sin stol i Gulvbranchen hos Dansk Byggeri følger teknisk konsulent Torben Hessing-Olsen udviklingen med stor ildhu: – Vi er opmærksomme på væksten; endnu har vi ikke fundet det nødvendigt med flere tiltag end dem, der allerede er taget fra de af vore medlemmer, der gør sig klar til en fugefri fremtid gennem efteruddannelse. Men hvis behovet viser sig, er vi klar til at tage action på det!