Arkitekter og gulvbranche vil i nærkontakt via skolerne

Byggeprocessernes organisering har skabt en ofte lang vej mellem projekterende og udførende. Gode viljer vil nu afkorte distancen

Ingen kæde er stærkere end dens svageste led, lyder det gamle ord.

Men også kædens enkelte led bør være forbundet med styrke.

Ellers er der ingen kæde.

Og forbindelsen mellem leddene synes både svag og eftergivende i dele af den forsyningskæde, der skaber et kvalitetsgulv. Det viser samtaler med gulvfagets uddannelse og med Arkitektskolen Aarhus.

Bag et gulv, der ikke bare ser godt ud, men også fungerer nemt og bekvemt til sin specifikke brug, finder man en ikke sjældent lang beslutningsproces. Den begynder med de specifikationer, som slutbrugeren og hans rådgivere udarbejder efter markedets udbud af produkter og løsninger; og den ender, når gulvlæggeren gør dem til virkelighed. I større byggerier nogle gange to år senere.

Nu skulle man så tro, at den, der udsteder anvisningerne, også er tæt forbundet med den, der skal handle efter dem.

Sådan er det ikke, viser det sig.

For byggeriets moderne organisation er udarbejdet efter en effektivitetsnorm, hvis ypperste mål er, at så få som muligt har indflydelse på det færdige resultat: Bortset fra myndighedskrav er det bygherren og hans rådgivere samt totalentreprenøren. Det kan godt se ud som det enkle og rigtige svar på en byggeproces.

Men det er det ikke i alle henseender.

For mens anvisningerne filtrerer ned gennem byggeprojektets organisation, kan de både ændres og fortyndes undervejs. Samtidig når de udfordringer, der er indeholdt i den udførende proces, sjældent tilbage til projekteringsbordet – og vice versa. Erfaringsudvekslingen forringes eller forsvinder helt; nye produkter og metoder fra det gulvfaglige segment opfanges ikke på tegnestuerne. Arkitektens nyeste digitaliseringsprogrammer er ukendte for gulvlæggeren.

- Sådan bør det ikke bare blive ved, annoncerer konsulent Torsten Lindum Poulsen i Byggeriets Uddannelser; det er det fællessekretariat, som Dansk Byggeri, Fagligt Fælles Forbund og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark har drevet siden 2004.

- De respektive videnbanker veksler ikke hinandens valuta. Jeg er enig i, at det bør vi ændre, mener Torsten Poulsen.

Udveksling

- Vi er derfor i gang med et udviklingsarbejde, der har som målsætning, at undervisningsinstitutionerne i højere grad skal bruge hinanden, oplyser Torsten Lindum Poulsen. Vi vil yde vores støtte til, at der finder en udveksling sted, så de, der projekterer, kommer tættere på de, der udfører. Men alle parter omkring bordet skal ville det og forpligte sig på sådan en dialog. Det har endnu ikke været tilfældet, lyder det fra Byggeriets Uddannelser, som efterlyser, at favnen åbner sig på arkitektskolerne.

Den bevægelse er muligvis nu på vej:

- Vi vil gerne aktivere vores materialesamling og trække på den særlige viden, der findes hos producenter og håndværkere, meldes der ud fra Arkitektskolen Aarhus. Her understreger leder af bacheloruddannelsen, lektor, cand.arch. Tine Nørgaard, at større viden om byggeriets arbejdsprocesser, produktkvaliteter og produkternes ældning og patinering vil kvalificere den måde, hvorpå de unge studerende tænker arkitektur. Den viden kan skolerne opnå i dialog med markedet, erkender Tine Nørgaard.

- Den store udfordring kommer, når intentionerne skal føres ud i praksis ved at eksterne forbindelser skal kobles sammen med kræfter på skolen. Men vi har gode erfaringer med at indgå i den type dialog med markedet, argumenterer lektoren og fremhæver et aktuelt, vellykket samarbejde med teglindustrien om udvikling af nyt murværk.

- Successen afhænger af, at de involverede får et udbytte: At producent og udførende får en markedsfordel ved at høste innovation fra kreativiteten og energien fra studiemiljøet; at de studerende oplever en praktisk virkelighed, hvor de får afprøvet grænser og får indsigt i vilkårene for produktion og udførelse, understreger Tine Nørgaard.

Byggeriets helhed

En tilsvarende erkendelsesproces er i gang på gulvfagets skoler i Viborg og København:

- Der er slet ingen tvivl om, at vores uddannelse er udviklet med et fuldtonet afsæt i en praktisk virkelighed og med et forsvindende lille indslag af form – og farveforståelse. Det fylder meget lidt. For lidt, kommenterer skoleleder Klaus Mønster på gulvskolen i Herlev under KTS, Københavns Tekniske Skoler. Han foreslår i samme åndedrag, at byggeriets fødekæde knyttes tættere:

-Vores elever og de arkitektstuderende kunne bytte plads i en uge; gulvskolerne burde tilføje mere dybtgående undervisningsmoduler på hovedforløbet, og vores undervisere skal ud af klasselokalet og ind på de travle byggepladser for at snuse til virkeligheden, fremhæver Klaus Mønster.

I Viborg ser skoleleder Henning Haslev også styrken ved at give byggeriets designere noget praktik i dialog med gulvlæggerne:

- Æstetik alene gør det jo ikke; den erfaring har vi for længst gjort. Mange besværligheder og vildfarelser i byggeprocesser kunne undgås, hvis vi alle talte noget mere sammen – i hele kæden vel at mærke, lige fra den første idé undfanges, til nøglen er sat i låsen i det færdige hus, lyder det fra Henning Haslev på Gulvskolen, der er en del af de faglige uddannelser på Mercantec i Viborg. Han understreger, at gulvlærlinge faktisk sætter sig ind i betydningen af dekorative elementer – f.eks. når der udføres mønsterarbejde i linoleum. Her er form og farve i fokus.

EUX uddannelser

- Udfordringen er at se den indsats i helhed og sammenhæng. Jeg så gerne, at vi gav samspillet med byggeriets øvrige bidragydere større vægt og lod vores elever få indsigt i hele bygningens konstruktion for på den baggrund at forstå den rolle, som gulvet spiller, præciserer Henning Haslev. Han siger også, at der er plads til det i undervisningsplanen, efter at et modul med samfundsfag er udgået.

Klaus Mønster:

- Tilkomsten af EUX uddannelserne, der kombinerer et gymnasialt eksamensniveau med et fagligt håndværk, kan være den port, vi kan gå igennem sammen med f.eks. arkitektskolerne for at få turbo på dialogen. Her er forståelsen for det gode håndværk obligatorisk og vil smitte af på de videregående uddannelser. Arkitekt kan være en af dem.

- Det er en vigtig og frugtbar dialog, der her er sat i gang, applauderer Byggeriets Uddannelser. Men husk, at nogen skal antænde processen og føre an for at konkretisere og materialisere arbejdet. Det kunne godt være en brancheforening – f.eks. Gulvbranchen, foreslår Torsten Lindum Poulsen.

Den stafet er hermed givet videre.