Naturen budt indenfor i Randers

Eriksen Randers A/S, gulvgrossist, glæder sig

For grossistafdelingen er udvidet efter lukningen af den farvehandel, som var en del af virksomheden fra 1979-2012. Her er der nu plads til en række nyheder på hylderne, oplyser Eriksen Randers A/S.

Blandt de bløde varer er sommerkollektionen fra tyske Astra, Otto Golze GmbH, et højdepunkt med både pastel-lækkerier og kraftigt strukturerede tæpper med tyngde, alt i afpassede varer som typisk er 170×240 cm eller 200×300 cm.

Naturen bydes for alvor indenfor, mens foråret melder sin ankomst. Det sker med Tasibels nye sisalkollektion, som har været med til at gøre Eriksen Randers berømt. Det er råt for usødet med fibre som tovværk, når der åbnes for alle talenterne fra den belgiske producent.

- Vi er tilbage i 50erne; det er retro, det er hyggeligt, og så bliver det ikke mere autentisk og naturtro, lyder det i en udtalelse fra Eriksen Randers A/S.